Enghaven Whisky

Enghaven Whisky er en ny serie af Danske Whisky, der vil blive frigivet i løbet af de næste år. Efter at vi i nogle år har samarbejdet med en række forskellige bryghuse i omegnen, har vi siden 2013 selv arbejdet med at forædle de råvarer vi producerer på landbruget omkring Brænderiet Enghaven i Mellerup ved Randers.

Alle vores whiskyer er lagret på kornet, da det er med til at tilføre en ekstra sødme til destillatet, som vi mener klæder produkterne, og afspejler de karakteristika vi har i de danske kvalitetsråvarer.

Siden 15. august 2017 har gården Enghaven været under omlægning til økologisk drift – og vi glæder os til at kunne præsentere resultatet af vores eksperimenter efterhånden som de bliver klar til frigivelse til salg.

Rye Whisky No. 1

Den første Enghaven Whisky er Rye Whisky No. 1 der er tappet på flaske i november  2017. Den er fremstillet på en blanding af maltet byg og rug fra Enghavens egne marker. Destillationen er sket i henholdsvis 2014, og efterfølgende lagret på to forskellige fadtyper. Det ene er et ex-bourbonfad og det andet et ex-portvinsfad som vi tidligere har brugt til vores succesfulde Enghaven Rom.

Smagsprofil

Enghaven Rye No. 1 har en fin, frisk og krydret duft. Lidt støvet og med antydning af lakrids. Smagen er fyldig og     sødmefuld med friske grønne noter af dild og esdragon.